3 (dumme) myter om yoga

3 myter om yoga

Dét her har I sagt/skrevet til mig i løbet af det sidste år (tre ting der stopper rigtig mange af jer fra at lave yoga):

1. Jeg skal være stærkere “Det er alt for lang tid siden jeg har været til yoga..jeg skal lige i lidt bedre form. Så kommer jeg”.

2. Jeg skal være smidig “Jeg er blevet alt for stiv i kroppen af at sidde alt for meget ned (under Covid). Jeg tror ikke jeg kan lave yoga mere”.

3. Jeg skal tabe mig “Jeg skal tabe mig (så derfor er jeg begyndt til mave/baller/lår), så bagefter, så skal jeg til yoga igen”.

Er det dig? Så syntes jeg du skal ryste posen lidt, fordi du har faktisk fået yoga galt i halsen.

"Jeg skal være stærkere"

Da jeg skulle komme mig ovenpå min diskusprolaps i nakken (efter at have været sygemeldt i 12 mdr) var det et super disciplineret yoga-core-program der k mig på benene igen. Du kan blive bom stærk af yoga (sved på panden på den sjove måde). Som en af mine veninder sagde, efter at være begyndt at lave yoga regelmæssigt: " Jeg føler mig SÅ stærk" (og hun lever i øvrigt af at undervise i bevægelse, så det er altså ikke fordi hun er en sofa kartoel).

"Jeg skal være mere smidig"

Hør lige her: en af mine venner kan ikke tage sokker på med mindre han ligger ned (og han er ikke blevet 50 endnu!). WHAT! Kan du så komme i gang med noget yoga...i en fart. Altså ikke fordi det er pinligt at du ikke kan tage sokker på stående (på ét ben:), men fordi det siger noget om hvordan der er i dit bindevæv. Et stramt, klistret, tørt bindevæv (som du helt sikkert har, hvis du er stiv og ueksibel) er den direkte start på ubehag, smerte og alt for tidlig alderdom (og desværre også den direkte vej til rynker og cellulite). Du skal ikke være smidig for at lave yoga. Det er yoga der gør dig smidig. Just saying!

"Jeg skal tabe mig"

Kan vi ikke bare blive enige om at vi alle sammen har taget (mindst) et par centimeter på i løbet af det sidste års tid? Bliver du bare lidt stresset over at du ikke passer sommertøjet? Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed: Du taber dig ikke når din krop er stresset. Punktum. Når dit nervesystem og dit (binde)væv fornemmer stress, så holdes der på alt hvad der kan holdes på (bl.a. fedt), for stress tilstanden opleves som at der er fare på færde...og hvem ved så hvornår du kan få mad næste gang (hjernen tror du er blevet jaget op i et træ af en sabel tiger). Både yoga og Fascial Flow er fuldstændig fænomenalt fantastisk til at forlænge dit væv og lukke stress ud af dit nervesystem og gøre krop (og sind) roligere. Samtidig får du tonet vævet indefra (jep, en indre opstrammer). Så du kan altså både blive stærkere og blødere på samme tid. Blive roligere og gladere. Tabe dig og blive opstrammet (selvfølgelig også med et øje på din kost, din søvn og din øvrige balance i livet).

 

Og så en lille “opsang” til sidst:….
Yoga handler ikke om at gøre noget rigtigt eller om at være dygtig.
Yoga handler om at møde dig selv, præcis som du er.
At observere alt det der er indeni dig..både det smukke og det grimme.
At give plads til hele dig. Når du træder på yoga måtten helt som dig selv, så er der ingen facitliste, ingen du skal sammenligne dig med.
Så handler det om selv omsorg og kærlighed til dig selv…og så lover jeg dig at kroppen begynder at lave mirakler (jeg mener det helt bogstaveligt, for når vi sænker tempoet og bliver nærværende, så kan kroppen ikke andet end at gå i healings-tilstand).

Bare vent og se, når du møder livet fra dén tilstand, så begynder du også at tiltrække miraklerne i dit ydre liv.
Som Nick Vujicic (som jeg netop har set i Farum Arena) sagde:

” Go be a miracle, even if you are still waiting for yours” .

Jeg håber vi ses på yogamåtten. Snart! 🙂

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *